DUTCH
DUTCH-testen er en urinprøve, der kan hjælpe med at identificere hormonelle ubalancer hos både mænd og kvinder. Testen måler forskellige hormoner og metabolitter i urinen og kan give indblik i komplekse hormonrelaterede ubalancer. På baggrund af analysen kan en individuel behandlingsplan tilrettelægges, som kan indeholde diæt- og kosttilskudsforslag.
DNA-test
DNA-life er en ikke-invasiv fingerprik test (blood spot) til sundhedsoptimering. Det inkluderer nutrigenetik og farmakogenomik, som giver indsigt i individuelle behandlinger. DNA-tests kan påvirke den måde, vores gener udtrykkes på, og forståelse af genvariationer kan hjælpe med at anbefale præcise strategier for at nå sundhedsmål og optimal sundhed.
Organix
Organix Comprehensive er en urinprøve, der måler organiske syrer i urinen og kan give indsigt i kroppens biokemi. Analysen egner sig til alle, der ønsker at forebygge eller behandle konkrete symptomer og sygdomme. Organix kan afsløre energiomsætning, vitaminstatus, afgiftning, neurotransmittere, methylering, oxidativ stress og tarmsystemets bakterielle aktivitet. Resultatet kan hjælpe med at opstarte en individuel behandling til at lindre symptomer og årsagsbehandle.
CSAPx2
CSAPx2 er en afføringsprøve, der egner sig til alle, der ønsker at behandle, forebygge og optimere mavetarmfunktionen. Analysen belyser mere end 25 mulige årsager til symptomer og indikerer sammensætningen af mikroorganismer i tarmfloraen, inklusiv parasitter og svampe. Resultatet kan bruges til at tilrettelægge en individuel behandlingsplan, der f.eks. kan indeholde diæt- og kosttilskudsforslag samt en vurdering af, hvor længe interventionen bør følges.
SIBO
SIBO er en tilstand med overvækst af bakterier i tyndtarmen, som kan forårsage symptomer såsom oppustethed, forstoppelse, diarré, smerter og skiftende afføringsmønster. På baggrund af testresultaterne kan en individuel behandlingsplan tilrettelægges, som kan hjælpe med at lindre symptomerne og reducere den bakterielle overvækst i tyndtarmen.
Nordic Food Panel IgG
Nordic Food Panel IgG tester for fødevareintolerance for op til 184 fødevarer ved hjælp af en fingerprik blodprøve, som kan udføres hjemme. Testen måler IgG antistoffer, der kan dannes over for bestemte proteiner i fødevarer og kan være relevant for personer med forskellige symptomer såsom inflammatoriske problemer, muskelsmerter, hovedpine, hududslæt, fordøjelsesproblemer og mere diffuse symptomer.